ViborgNETVÆRK og Viborg Erhvervscafé Route 88 er pt. Viborgs største erhvervsnetværk for virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende. I skrivende stund har ViborgNETVÆRK´et rundet 400 medlemmer og den relativt nystartede Viborg Erhvervscafé Route 88 er nu oppe på ca. 300. Bag de to initiativer står Sanievent v/Niels Ole Pedersen.

 

 

Viborg Erhvervscafé Route 88 er en forlængelse af det formelle netværk, hvor man kan styrke sine relationer og deltage i forskellige arrangementer og foredrag hver mandag og onsdag aften på Café Baghuset, Fischers Plads 6, 8800 Viborg fra kl. 19:30 - 21:30. Hver gang præsenterer én eller flere virksomheder sig med et kort indlæg ud over de annoncerede hovedarrangementer og tilbud.

 

Yderligere information om de to ovenstående netværkstilbud kan fåes ved henvendelse til:

 

Sanievents v/Niels Ole Pedersen, tlf: 21 17 86 70 eller no@sanievents.dk

 

Arkitektfirmaet AB Cedergreen holdt et indlæg om virksomheden mandag d. 20. februar 2017. For Dem som ikke havde mulighed for at deltage eller gerne vil have genopfrisket budskabet, er det udvidede baggrundsmateriale for indlægget gengivet nedenfor med blå skrift.

 

OBS: Omfanget og detaljerne i denne lange udgave afviger lidt fra den kortere ordlyd på Erhvervscaféen, da der kun var ganske lidt tid til rådighed - pointen er dog helt den samme!

 

 

INDLEDNING:
Arkitektfirmaet AB Cedergreen er en rådgivningsvirksomhed inden for byggebranchen. Kunderne er lige dele private og professionelle bygherrer.

Jeg skal ikke trætte jer med at fortælle, hvad en arkitekt generelt laver. Det tror jeg at de fleste har en ganske god opfattelse af.

 

OPRINDELIG PLAN:
Det var derfor min plan, at jeg ville fortælle jer om:

 

 

VENDEPUNKT:
Netværkscaféen havde for nogle uger siden et kursus om ”story-telling”, hvor vi lærte at enhver fremlæggelse skal have et vendepunkt, hvis vi ønsker at fastholde vores tilhørere.

Jeg har forsøgt at forberede mig lidt til denne præsentation. Jeg kiggede derfor lidt på de reaktioner jeg har fået på vores morgenmøder det sidste halve års tid.

Hér var det ikke de typiske bløde værdier som æstetik og funktion, som min branche er kendt for, der fik jer op af stolen – tværtimod. Det var noget så lavpraktisk som ØKONOMI.

I erkendelse heraf, forlader vi derfor alle de æstetiske overvejelser og argumenter og fokuserer på den rolle jeg tager over for mine kunder - når det handler om økonomien.

 

ØKONOMI ( STRATEGI):
Man kan ikke sige økonomi uden samtidigt at sige styring af projektet.

Byggeri er en forholdsvis dyr disciplin. Når jeg er tilknyttet et projekt er mit overordnede mål at det ikke bliver unødigt dyrt for bygherren. Jeg forsøger altid at betragte en byggeopgave som en investering, hvor sigtet er at huset eller ejendommen ikke må overskride den forventede handelsværdi.

Omvendt kan en dårlig ”finish” i håndværks- eller projektmæssig forstand, hvor man har sparet lidt for meget, resultere i at huset bliver væsentligt mindre værd end forventet. Det er med andre ord en balanceakt.

En god måde at holde projektomkostningerne nede på, er at have en gennemarbejdet plan fra start-en….. og HOLDE SIG TIL DEN vel at mærke!!!

Mine kunder bliver som noget af det første bedt om at konkretisere deres ønsker på skrift. Er der tale om et par eller flere interessenter i en virksomhed, vil disse blive bedt om at udarbejde en liste hver for sig som den anden part(er) ikke må se før listerne afleveres til mig. På denne måde får jeg en meget større nuanceret indsigt i folks behov.

For private spares de første penge dog allerede inden huset overhovedet er tegnet - når byggegrunden skal disponeres. I visse tilfælde kan det være klogt at have arkitekten med allerede når grunden vælges.

 

ØKONOMI (DEN NÆSTE EJER):
Det handler i første omgang om at få et så omfangsrigt grundmateriale som muligt at arbejde ud fra. Nu flere input – nu bedre bliver projektet. Jeg forsøger at indarbejde så mange af disse ønsker som muligt men samtidigt går jeg ind og vurderer, hvad en fremtidig køber af huset måtte lægge vægt på og dermed også vil være villig til at betale penge for. Kan jeg få bygherrens og den fremtidige købers ønsker til at gå op i en højere enhed bør dette resultere i en større potentiel opsparing i huset.

 

ØKONOMI (FASTHOLDELSE AF BUDGET):
De fleste privatpersoners byggeprojekter og ikke mindst ambitioner har det med at vokse lidt undervejs. Desværre er det ret sjældent at rådighedsbeløbet bliver tilsvarende større.

For at bevare et realistisk niveau på projektet og undgå en decideret spare-runde bruges bygherrens ønskeliste(r) til at bringe os tilbage til virkeligheden igen. Listen er nemlig udtryk for det niveau vi startede på. Et niveau der som regel også er nøje afstemt med den økonomiske formåen.

 

ØKONOMI (JAMEN, ARKITEKTER ER JO DYRE):
At hyre en arkitekt til sit projekt er lidt samme tankegang som når man går ud og køber en af de relativt dyre LED pærer til lampen hjemme i stuen. Den er lidt dyr i indkøb men det er den fornuftige økonomi på den lange bane som er afgørende.

Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvor langt skal et hus ned i pris for at du køber det, hvis det ikke lever op til dine umiddelbare behov eller ønsker?” Vælger du en ringere løsning for 300.000,- i hånden? Givetvis ikke. Det er med andre ord store penge der ligger i de rigtige overvejelser helt fra første færd.

Ud fra en bundlinjebetragtning vil en arkitekt i princippet kunne arbejde ”gratis” på en privatbolig, hvis det f.eks. er muligt at finde og fjerne ganske få unødige m² i byggeriet. …..Og nej, det betyder ikke at man slipper for ar betale arkitekten. Derimod betyder det at byggeriet vil blive billigere end ellers. Dårlige m² koster nemlig præcis det samme som gode m².

Værdien (herunder også i kroner og øre) af de øvrige kvaliteter i arkitektrådgivningen indbygges i huset. Det er en slags tvungen opsparing, som først udbetales når huset sælges eller friværdien i ejendommen belånes.

Det var så et lille udpluk af de overvejelser og fokusområder, som ligger til grund for min rådgivning - når det handler om økonomien i et byggeprojekt helt hen til et salg af ejendommen. Det er jo først hér at regnestykket reelt kan gøres op.

 

ØKONOMI (HVAD KAN VI SELV GØRE?):
”Børnene forventes at flytte hjemmefra om et par år. Hvad skal vi gøre ved vores 80´er hus for at det bliver attraktivt og salgsklart om 5-7 år?”

Dette rigtigt gode spørgsmål fik jeg af en husejer for nyligt. Det er nemlig ingen skam ikke at vide, hvordan man skal gribe opgaven an. Oftest handler det blot om at stille det rigtige spørgsmål. Allerede hér er han godt på vej til at sikre værdien af sin investering/ejendom.

Kodeordet i alt det jeg har gennemgået indtil videre og ovenstående spørgsmål er ”at være på forkant” af begivenhederne.

 


ØKONOMI (AFSLUTNING):

Som afslutning skylder jeg måske lige at forklare jer, hvorfor jeg bevidst nedprioriterer bygningens udseende i starten af projekteringsfasen – som jeg nævnte i indledningen.

En bygning kan være nok så flot men er husets logistik og funktionalitet dårlig, så mindskes ejendommens værdi ganske hurtigt.

Dette var hvad jeg havde valgt at tage med til aftenens ”story telling”. En kort opsamling kan koges ned til følgende lidt skæve betragtning , hvor man også kunne sige;

 

at jeg er investeringsrådgiver,
valutaen er mursten
afkastet er trivsel samt øget funktionalitet.

 

Og hvis jeg nu skal drille bankfolkene lidt, så kan renterne af mit arbejde bruges 2 gange: både med det samme og når ejendommen engang skal sælges. Det tilbyder ikke engang min egen bank.

Alle de rigtigt spændende aspekter i forbindelse med en byggefase og planlægningen denne må I have til gode til næste gang. I kan jo starte med at byde på en kop kaffe!

 

Tak for at I gad lytte!